Leif Guldberg

Teorilokalet i privaten, Bygaden 5. Omgivet af familien.
Teorilokalet i privaten, Bygaden 5. Omgivet af familien.
På Stændertorvet med sin Customline.
På Stændertorvet med sin Customline.
Den røde Cortina i Bygaden.
Den røde Cortina i Bygaden.
Den brune Capri.
Den brune Capri.
Den beige Taunus.
Den beige Taunus.

I år, 29. december, ville kørelærer Leif Guldberg Olsen være fyldt 90 år.

Kørelærer Leif Guldberg Olsen (1928-1991) var født i Syv sogn i december 1928, som søn af arbejdsmand Aage Guldberg Olsen og Jenny Olsen, f. Pedersen.
Som ung var han ude at tjene ved flere gårdmænd på egnen. Herefter var han rutebilchauffør og kørte taxa for en vognmand i Roskilde. Forældrene bestyrede en overgang forsamlingshuset i Langvad, og her hjalp Leif og hans første kone også til. I 1953 købte de hus
i Svogerslev, og Leif Guldberg, nyligt fraskilt, flyttede med sin lille søn med dem til byen. I mange år var han
bosiddende i Bygaden 5 som han lejede af daværende skoleinspektør Bondrup Hansen, da denne havde embedsbolig på Svogerslev skole. Han var blevet selvstændig taxavognmand, og blev i 1962 også uddannet som kørelærer. Han havde i mange år
først teorilokale i privaten i Bygaden 5. Lejede sig derefter ind i "Gokkes teorilokaler" i kælderen på
Dronning Margrethes vej 8. Da Bondrup Hansen gik på pension måtte han forlade boligen i Bygaden. Han byggede derefter eget hus i sine forældres have,
Hovedgaden 4A. Han var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Roskilde kørelærerforening, og han havde her et tæt samarbejde med formanden Ruth Vestergaard, samt Hans Dam, Hans Godby og Christian Langkjær. I 1988 stoppede han som kørelærer i forbindelse med de nye regler for banekørsler på lukkede anlæg, da han vurderede
at de kurser og efteruddannelser der var nødvendige ikke var forenelige med hans alder. I perioder kørte han kul, koks og olie/benzin for Tempo-tanken i
Roskilde. Den lå på hjørnet af Holbækvej og Sønderlundsvej. I en ganske kort periode var han ansat som vognmand og kørte blandt andet vare for Netto. Fra ca. 1985 til sin død i 1991 var han pedel på pensionatet i Svogerslev på Marievej.

Guldbergs køreskole kørte altid i biler fra Ford. Gennem sit virke i Svogerslev kørte han skolevogn i en Anglia, to Cortinaer to Caprier en beige
Taunus, og lukkede køreskolen med en hvid Sierra Laser. Han havde desuden en "Amerikaner" Ford Customline han i perioder kørte taxi i. Han var
gift tre gange. Alle børn og stedbørn er opvokset i Svogerslev.